LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

Mandagens engelske rygter: Saka, Semenyo og Zirkzee

Arsenal vil sikre sig Bukayo Saka langsigtet, Chelsea er interesserede i Antoine Semenyo, og så meldes Joshua Zirkzee i spil til to mindre PL-klubber.

Chelsea vil ikke gå efter Guehi alligevel
Chelsea vil ikke gå efter Crystal Palaces 25-årige engelske forsvarsspiller Marc Guehi, selvom han vil blive tilgængelig på en fri transfer næste sommer. (Express)

Semenyo er dog på blokken i Chelsea
Chelsea er dog til gengæld meget interesserede i Bournemouths 25-årige ghanesiske angriber Antoine Semenyo, som de er villige til at betale 692 millioner kroner for. (Fichajes)

Zirkzee er et emne i West Ham og Everton
Manchester Uniteds uforløste 24-årige hollandske angriber Joshua Zirkzee vil overveje at blive i Premier League, hvis han forlader Old Trafford. Everton og West Ham skulle være potentielle destinationer for ham. (Teamtalk)

Ward-Prowse vil væk fra West Ham
Den 30-årige engelske midtbanespiller James Ward-Prowse forbereder et permanent skifte væk fra West Ham i vinter-transfervinduet, efter at han er røget ned i hierarkiet under den nyligt ansatte manager Nuno Espirito Santo. (Football Insider)

Arsenal vil sikre sig Saka langsigtet
Arsenal er håbefulde omkring, at de kan blive enige med deres 24-årige kantprofil Bukayo Saka om en ny kontrakt i løbet af landskampspausen, så de kan lave en langsigtet sikring af den engelske landsholdsspiller. (TBR Football)

Liverpool vil forlænge med Konaté 
Liverpool er fortsat i dialog med deres 26-årige forsvarsspiller Ibrahima Konaté omkring en kontraktforlængelse, så de ikke risikerer, at han går gratis næste sommer, hvor hans kontrakt udløber. Real Madrid er interesserede i den franske stopper. (Football Insider)

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder