LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

England: Premier League
Old Trafford
FT
2 - 0
(0 - 0)
Manchester U
Aston Villa
A. Traoré (76), C. Eriksen (87)
E. Martínez (45)
Patrick Andersen

Manchester Uniteds trup vurderet: Her er værdien på danskerne

Det engelske medie ManchesterWorld har offentliggjort en oversigt over den vurderede markedsværdi af hele Manchester Uniteds trup. I opgørelsen finder man også de fire danske spillere: Rasmus Højlund, Christian Eriksen, Patrick Dorgu og Chido Obi Martin.

Den højest vurderede danske spiller er angriberen Rasmus Højlund. Ifølge oversigten fra ManchesterWorld er han vurderet til 37,8 millioner pund, hvilket svarer til omkring 330 millioner danske kroner. Det placerer ham blandt klubbens mest værdifulde profiler.

Et stykke længere nede på listen finder man det danske backtalent Patrick Dorgu, der har fået fastsat en værdi på 21 millioner pund – cirka 183 millioner danske kroner. Dorgu har vist lovende takter i sæsonen og vurderes derfor relativt højt.

Blandt Uniteds yngste spillere findes endnu en dansker: Chido Obi Martin. Han er vurderet til 4,2 millioner pund, svarende til knap 37 millioner kroner.

I den modsatte ende af skalaen finder man Christian Eriksen. Den erfarne midtbanespiller er prissat til blot 5 millioner pund, svarende til omtrent 44 millioner kroner. Han har kontraktudløb denne sommer og forventes derfor at forlade klubben på en fri transfer.

ManchesterWorld understreger samtidig, at Manchester United potentielt er åbne for bud på flere spillere denne sommer, da klubben har begrænsede økonomiske midler til rådighed efter en skuffende sæson uden Champions League-deltagelse. Manager Ruben Amorim vil derfor være afhængig af spillersalg, hvis han ønsker at hente nye profiler til klubben. Det kan også få betydning for klubbens danske spillere, når transfervinduet åbner.

Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder