Manchester United vil af med ham - Men han vil ikke væk!
Joshua Zirkzee kostede Manchester United mere end 300 mio. kroner, da de hentede ham i Bologna forud for denne sæson, hvor der var store forventninger til ham.
Den hollandske angriber har dog ikke levet op til forventningerne, og han har ikke haft den store succes i den engelske storklub efter det første halve år.
Der har derfor været en del spekulationer om hans fremtid i klubben, og Manchester United skulle angiveligt være klar til at lade ham gå, og der var interesse fra Italien, så han kunne vende tilbage til Serie A.
Juventus har været meldt interesseret i et stykke tid, og Sky Sports skriver, at den italienske klub var i en god dialog med Manchester United om en lejeaftale.
Mediet skriver dog også, at Zirkzee slet ikke er interesseret i at forlade Manchester United, og han vil i stedet blive i klubben og slås for en plads på holdet.