Manchester United vil have legendes søn til sommer
Der er vidst ikke nogen tvivl om, at der kommer til at ske en del hos Manchester United den kommende sommer, hvor der både er spillere på vej ud og ind.
Den engelske storklub har gang i en skuffende sæson, og derfor er der lagt op til, at der skal hentes forstærkninger på transfermarkedet, når denne sæson er spillet færdig.
Manchester United har været sat i forbindelse med en del forskellige spillere, og nu er der blevet kastet endnu et spændende navn i puljen.
Nu skriver Caught Offside nemlig, at Manchester United er ude efter den hollandske legende Patrick Kluiverts søn, Justin Kluivert.
Han spiller til dagligt for Bournemouth i Premier League, hvor han har gang i en rigtig god sæson. Han har spillet for den engelske klub siden sommeren 2023, hvor de købte ham i den italienske storklub Roma.