Manchester United vil forsøge at snyde Chelsea
I sommerens transfervindue var der vedholdende historier om, at Chelsea rigtig gerne ville have købt den franske målmand Mike Maignan i AC Milan, men at italienernes pris var for høj.
Chelsea mente ikke, at Milans pris var fair, fordi målmandens kontrakt udløber næste sommer, så det endte ikke med, at handlen blev til noget.
Der er dog stadig historier om, at Chelsea ikke har mistet interessen for den franske målmand, og det forventes, at de vil forsøge at hente ham på en fri transfer, når denne sæson er spillet færdig.
Nu skriver TalkSport dog også, at Chelsea får konkurrence fra en af deres ligarivaler. Mediet meddeler nemlig, at Manchester United også holder øje med målmandens situation, da de også overvejer at hente ham på fri transfer til sommer.