Manchester United sælger Greenwood og slår transferrekord
Mason Greenwood fik i sidste sæson gang i sin fodboldkarriere igen. Her fik han spilletid og tillid i Getafe. Det var derfor også forventet, at Getafe ville forsøge at hente den engelske spiller på en permanent aftale.
Det ser dog ud til, at Mason Greenwood i stedet for skal til fransk fodbold. Marseille har landet en mundtlig aftale med den engelske storklub, der lyder på 23,3 millioner pund, der kan gå helt op til 26,7 millioner pund. Skiftet er allerede blevet omtalt kort i Manchester Uniteds transferplaner for sommeren.
Skiftet var ellers tæt på at gå i vasken, men det ser nu ud til, at skiftet alligevel går igennem. Der mangler dog stadigvæk en del før, at skiftet bliver officielt meldt ud.
Hvis transferen går igennem, så har United slået en transfer-rekord. Det er den spiller, der har givet størst profit efter Sir Alex Ferguson-æraen. De er nemlig garanteret en profit på 23,3 millioner pund, da han kommer fra deres akademi. Den spiller, der indtil videre har givet størst profit er Dean Henderson. Han blev solgt for 20 millioner pund til Crystal Palace.