Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Rasmus Arvad Christensen

Manchester United-legende med hård opsang: De burde skamme sig

Den tidligere Manchester United-angriber Dimitar Berbatov har været ude med massiv kritik af Uniteds spillere efter weekendens Premier League-kamp mod Aston Villa.

Den engelske storklub Manchester United har fået en skrækkelig start på denne Premier League-sæson.

Efter syv kampe har United blot hentet otte point, og det er den dårligste start det engelske storhold nogensinde har fået på en Premier League-sæson.

I den seneste Premier League-kamp i søndags mod Aston Villa på udebane spillede Manchester United 0-0, og her blev Uniteds 36-årige forsvarsspiller, Jonny Evans, kåret til kampens spiller.

Og det har nu fået den tidligere Manchester United-stjerne Dimitar Berbatov til at komme med en massiv kritik af de resterende United-spillere. Han mener nemlig ikke, at det burde være en 36-årig, der er den bedste spiller for det engelske mandskab:

- Alle andre United-spillere på banen burde skamme sig, fordi Jonny Evans er kampens spiller som 36-årig.

- Kritikken vil fortsætte med at vokse, fordi United skal vinde for at få pointene. De er nummer 14 i tabellen, hvilket er utroligt. Det eneste, der kan rette op på det, er at få pointene, men med den måde, de spiller på i øjeblikket, bliver det svært at få, siger Dimitar Berbatov til Sky Sports.

Næste opgave for Manchester United er efter landskampspausen, hvor de møder Brentford på hjemmebane i ottende spillerunde af Premier League-sæsonen.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER