Manchester United er klar til at indløse frikøbsklausul på brasiliansk landsholdsspiller
Manchester United kommer til at betale den frikøbsklausul, der er i Bremers kontrakt med Juventus.
Sådan lyder den kontante melding fra La Repubblica.
27-årige Bremer har været fast mand i forsvaret hos Juventus siden han skiftede fra Torino i 2022.
De flotte præstationer for det italienske storhold resulterede også i en landsholdsudtagelse, da Brasilien spillede to testkampe mod England og Spanien i slutningen af marts.
Ifølge La Repubblica blev der indskrevet en frikøbsklausul i Bremers kontrakt, da han skrev under med Juventus, og den er Manchester United nu klar til at aktivere.
Erik ten Hag har haft svært ved at finde sit fortrukne stopperpar, hvilket har betydet, at der er hele syv forskellige spillere, der har startet i midterforsvaret for Manchester United i denne sæson.