Manchester United kan sige farvel til spiller i denne måned
Casemiro spiller ikke længere den store rolle hos Manchester United. I deres seneste kamp mod Leicester i FA Cuppen blev han skiftet ind meget sent, og fik meget kort tid på banen.
I de sidste fem kampe i Premier League har han siddet på bænken, og han har kun fået spilletid i to af de seneste 11 kampe i ligaen.
I løbet af januars transfervindue var der flere rygter om klubber, der var interesseret i Casemiro, men han er dog stadig at finde i Manchester United.
Han kan dog stadig nå at komme væk. Nu skriver spanske medier nemlig om, at den brasilianske klub Flamengo vil nå at hente ham, inden det brasilianske transfervindue lukker ved udgangen af februar.
Manchester United skulle have accepteret at leje ham ud, og den engelske storklub skulle også være klar til at dække det meste af den brasilianske midtbanespillers løn.