LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Morten Pedersen

Manchester United hæver prisen på uønsket landsholdsspiller

Manchester United håber at udnytte landsholdscomeback til at score endnu flere penge på et spillersalg.

I løbet af januars transfervindue var der vedvarende rygter omkring Marcus Rashford, der blev sat i forbindelse med flere forskellige klubber.

Den portugisiske manager Ruben Amorim havde ikke været længe i klubben, før det stod klart, at Rashford ikke kom til at spille nogen rolle i den engelske storklub længere, og han kunne derfor gå på klubjagt.

Han blev bl.a. sat i forbindelse med udenlandske klubber som Barcelona, PSG, Dortmund og Milan, men det endte til sidst med, at han blev lejet ud til Aston Villa for resten af denne sæson.

Der er ikke nogen frikøbsklausul i aftalen med Aston Villa, men planen er utvivlsomt, at Rashford skal sælges til sommer, da det er meget svært at se ham i Manchester United i fremtiden.

Rashford har været ude af det engelske landshold i noget tid, men den nye engelske landstræner Thomas Tuchel har udtaget ham, og Football Insider skriver, at United har tænkt sig at udnytte det.

Udtagelsen til det engelske landshold har nemlig fået dem til at hæve prisen på Rashford i håbet om at tjene endnu flere penge på ham til sommer.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder