LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Morten Pedersen

Manchester United har købt ung spiller for 450 mio. kr.: - Det er en utrolig ære

Den unge forsvarsspiller er meget glad for skiftet til den engelske storklub.

Selvom han kun er 18 år gammel, har Leny Yoro været et af de varmeste navne denne sommer, hvor flere af Europas helt store klubber har haft et godt øje til ham.

Her til aften er han dog blevet præsenteret i Manchester United, der har betalt omkring 450 mio. kroner til den franske klub Lille for at få fat i ham.

Yoro har skrevet under på en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2029 i den engelske storklub, og han er meget glad for sit klubskifte.

- Siden mine første samtaler med klubben har de lagt en klar plan for, hvordan jeg kan udvikle mig som en del af dette spændende projekt, der viser en masse omsorg for mig og min familie.

- Det er en utrolig ære at skrive under med en klub med Manchester Uniteds status, siger Yoro.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder