Efter Ruben Amorim blev ansat som manager for Manchester United i sidste sæson, mistede Marcus Rashford sin plads på holdet i den engelske storklub.
Derfor blev han i foråret lejet ud til Aston Villa i et halvt år, og i sommerens transfervindue blev han igen sendt ud på en lejeaftale, denne gang til Barcelona.
Barcelona har en frikøbsklausul i lejeaftalen, så de efter denne sæson kan købe Rashford fri i Manchester United for omkring 220 mio. kroner, men det vides endnu ikke, om de vil gøre det.
Hvis Barcelona ender med ikke at benytte sig af den klausul, så har Manchester United fundet noget, de kan bruge Rashford til. Det skriver Fichajes.
Manchester United er nemlig interesseret i at hente Bradley Barcola hos PSG, og han koster angiveligt omkring 500 mio. kroner. PSG har angiveligt vist interesse for Rashford, så United kan med fordel tilbyde ham som en del af en handel med Barcola.