Manchester United håber på salg - Sænker prisen på profil
Allerede i januar var der spekulationer om, at Alejandro Garnacho kunne være på vej væk fra Manchester United, hvor klubber som Atletico Madrid, Napoli og Chelsea blev sat i forbindelse med ham.
Det endte dog ikke med et salg, og en af grundene til det var nok, at Manchester United krævede i omegnen af 500 mio. kroner for at lade ham gå.
Det tyder dog på, at der igen til sommer kan blive snak om et klubskifte for Garnacho, og ifølge Tutto Mercato skulle Manchester United også være mere lydhør overfor tilbud efter sæsonen.
Det italienske medie skriver nemlig, at Manchester United angiveligt skulle have sænket deres pris til omkring 355 mio. kroner, fordi de håber på et salg af ham, så der kan komme flere midler til aktivitet på sommerens transfermarked.