Manchester United-fans er utilfredse med Sir Jim Ratcliffe
En undersøgelse foretaget af en fan koalition kaldet FC58 (en uafhængig repræsentation af United-fans) viser, at klubbens medejer, Sir Jim Ratcliffe, er kommet under kraftig kritik fra Manchester United-fans. Mere end 90 procent af tilhængerne er utilfredse med billetpriserne, og næsten lige så mange er villige til at deltage i protester mod prisstigningerne.
Der har tidligere på sæsonen været protester, blandt andet ved 4-0 sejren over Everton på Old Trafford tilbage i december samt under 2-2 kampen mod Liverpool for et par uger siden.
Den stigende utilfredshed blandt fans er kommet kort efter, at klubben uden forudgående dialog med fansene annoncerede en fast billetpris på £66 for medlemmer - uden rabat for børn eller pensionister.
Utilfredsheden kunne Sir Jim Ratcliffe ikke undgå at mærke efter søndagens 1-0 sejr over Fulham, hvor en stor del af Uniteds tilhængere kom med fornærmende tilråb mod klubbens medejer.
Ifølge FC58 deltog mere end 25.000 ud af 77.000 medlemmer i undersøgelsen, hvor det også fremgår, at 89 procent ønsker at deltage i protester på Old Trafford.