Manchester City vil sænke prisen på engelsk profil til sommer
I januars transfervindue var Manchester City den klub i Europa, der brugte flest penge, da de købte fire nye spillere for i alt 1,5 mia. kroner.
Deres sæson har været skuffende, da de er ude af mesterskabskampen i Premier League, og i Champions League måtte de se sig slået ud allerede i ottendedelsfinalen.
Det er derfor forventet, at der kommer en større oprydning i truppen, når transfervinduet åbner igen til sommer, hvor der både kan ryge spillere ud, og der kan blive hentet flere nye.
En af de spillere der meget vel kan blive solgt, er den engelske profil Jack Grealish, der ikke længere spiller den store rolle på holdet.
Mail Sport skriver endda, at Manchester City skulle være klar til at sælge ham til en reduceret pris til sommer, og Tottenham har bl.a. været nævnt i forbindelse med ham tidligere.