LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Rasmus Arvad Christensen

Manchester City svinger øksen: Er utilfreds med stor stjerne

Manchester City skulle angiveligt være utilfreds med Kyle Walkers præstationer i denne sæson, og skulle derfor være interesseret i at hente en erstatning for forsvarsspilleren.

Det kører ikke for Manchester City i øjeblikket.

De forsvarende engelske mestre har tabt de seneste fem kampe i alle turneringer, og er derfor inde i en meget sjælden krise.

Det har også fået Manchester City til at analysere klubbens problemer, og her skulle der særligt være én spiller, som klubben er utilfreds med.

Mediet Football Insider skriver nemlig, at Manchester Citys trænerstab er bekymrede over Kyle Walkers præstationer i denne sæson, og mener, at den engelske forsvarsstjerne har underpræsteret.

Klubben skulle angiveligt mene, at Kyle Walkers niveau er på vej i den forkerte retning, og at der er sket negative ændringer i englænderens fart og vilje til at komme med fremad på banen.

Manchester City skulle derfor anse Kyle Walker som et svagt led i startopstillingen, og skulle angiveligt være på udkig efter en erstatning for den 34-årige forsvarsspiller. 

Football Insider skriver yderligere, at Manchester City allerede har udpeget den spiller, som er førsteprioritet til at erstatte Kyle Walker, men nævner ikke, hvem denne spiller skulle være.

Derfor kunne det altså tyde på, at Kyle Walker skal forbedre sine præstationer øjeblikkeligt for at bevise, at han fortsat hører til i Manchester Citys startopstilling.

Ellers kan hans plads i startopstillingen være i stor fare.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder