Manchester City jagter en af verdens bedste målmænd
De engelske mestre er angiveligt på jagt efter en ny målmand.
I løbet af sommeren var der spekulationer om, at Manchester Citys brasilianske målmand Ederson var på vej til Saudi Arabien.
Det endte dog med, at han blev i Manchester City i denne sæson, men der er stadig spekulationer om, hvor længe han bliver i den engelske storklub, selvom han er på kontrakt frem til sommeren 2026.
Hvis Ederson forlader klubben, forventes det ikke, at den tyske reservemålmand Stefan Ortega kommer til at tage over, og City skulle også allerede have fundet ud af, hvem de vil have som erstatning for Ederson.
Fichajes skriver nemlig, at Manchester City har udset sig AC Milans franske målmand Mike Maignan, som deres mål for deres næste målmand.