Manchester City har klar plan - vil sprænge banken for ung Premier League-stjerne
Manchester City skal have fat i en erstatning for Rodri så hurtigt som muligt, og derfor er Pep Guardiola og co. også klar til at smide mange penge efter den rette spiller.
Og netop den rette spiller har de angiveligt fundet. 20-årige Adam Wharton fra Crystal Palace står nemlig øverst på Citys ønskeliste.
Sådan lyder det fra mediet Teamtalk.
Manchester City er i store resultatmæssige problemer med fem nederlag i træk, senest et smerteligt 0-4-nederlag på hjemmebane til Tottenham.
En del af de dårlige præstationer kan muligvis skyldes, at Manchester Citys vigtigste spiller, Rodri, sidder ude med en slem skade.
Derfor vælger Manchester City, at der i januar skal findes en erstatning for den spanske midtbanegeneral.
Adam Wharton kan dog ikke hjælpe Manchester City særlig meget, hvis han kunne skifte til klubben med det samme, da han også sidder ude med en skade.