Manchester City har to angribere på blokken i januar
De engelske mestre har to mulige angribere, de vil hente til klubben i januar.
Det kører ikke for Manchester City for tiden. De engelske mestre er inde i en rigtig dårlig periode, hvor de har tabt en del kampe, og det er ikke noget, de er vant til.
Det tyder på, at de vil bruge det kommende transfervindue i januar til at forstærke holdet, selvom det oftest er i sommerens transfervindue, de store hold er aktive.
GiveMeSport skriver, at den engelske storklub gerne vil hente en angriber i januar, selvom Erling Haaland stadig scorer mange mål for dem, og de har to muligheder på blokken.
Mediet nævner, at PSG's Randal Kolo Muani er på blokken hos Manchester City, og det samme er Evan Ferguson fra Brighton.