Live – Mest populære fodboldnyheder

Victor Hansen

Man United hentede Patrick Dorgu med kamp til stregen

Det var ikke nemt for United, da den nye dansker skulle hentes til klubben.

Det krævede nemlig et stort stykke arbejde af Manchester United at sikre sig Patrick Dorgus underskrift i januar, da interessen kom fra flere af Serie A’s topklubber, ifølge rapporter fra Italien.

Det danske stjerneskud blev hentet fra Lecce for en startpris på 226,4 milioner kroner i de sidste dage af vinterens transfervindue. United måtte handle hurtigere end forventet for at få handlen på plads – som Calciomercato udtrykker det, “slog de alle” i kapløbet om ham.

Rapporten fastslår, at Napoli “allerede havde indledt forhandlinger med Lecce med henblik på at afslutte dem til sommer,” hvilket tvang United til at “fremskynde hans ankomst til januar.”

Storklubber som Juventus og især AC Milan var også ude efter spilleren. Han blev anset som en mulig erstatning for den franske super-back Theo Hernandez, der selv er blevet kædet sammen med et skifte til Old Trafford.

Selvom Dorgu må siges at være en overraskende signing, efter at United var blevet sat i forbindelse med mere kendte navne som Bournemouths Milos Kerkez og Rayan Aït-Nouri fra Wolverhampton Wanderers, var den unge dansker langt fra en panikløsning.

Manchester United havde angiveligt haft et øje på ham i flere måneder, hvor talentspejdere fulgte ham tæt i Serie A-kampe. Han har altså været en høj prioritet!

Dorgu har indtil videre spillet to kampe for United, hvor han startede på højre side i FA Cup-opgøret mod Leicester City og på venstre side mod Tottenham Hotspur.

Han tog skiftet til England efter at have spillet en nøglerolle for Lecce, der i øjeblikket ligger nummer 15 i Serie A – en ligaposition, som United kender alt for godt. 

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart