Live – Mest populære fodboldnyheder

Redaktionen

Mallorca-keeper sur over nederlag

Michael Laudrups Mallorca tabte i weekenden for første gang på hjemmebane i denne sæson. Flere spillere i truppen var efterfølgende sure over holdet præstation.

Mallorca tabte i weekenden deres første hjemmekamp i sæsonen, da det lykkedes Espanyol at få alle tre point med fra ferieøen. Kampens enlige mål faldt i første halvleg på et straffespark, hvilket Mallorca-spillerne ikke magtede at udligne i løbet af anden halvleg. Holdets keeper, Dudu Aouate, afslører nu, at holdet har gransket deres egne præstationer efter nederlaget:

– Vi er virkelig sure over at have tabt til Espanyol – det havde vi ikke forventet. Vi er nødt til at lære af de fejl vi begik i den kamp. Det her er en ny epoke i klubben. Det er vigtigt at vi stadigvæk har fansenes støtte, udtaler Aouate i dagens udgave af Marca.

På trods af at holdets træner ikke vil melde en decideret målsætning for sæsonen ud endnu, så er den israelske keeper ikke bange for at gøre det:

– Træneren snakker aldrig om sæsonmål, men mit eget mål er, at sørge for at min position på holdet bliver cementeret, og at vi som hold opnår så høj en ligaplacering som muligt, slutter Aouate.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder