Live – Mest populære fodboldnyheder

Redaktionen

Mainz skriver historie

Thomas Tuchels tropper er startet sensationelt ud denne sæson, og i går blev det til sejr nummer syv i streg.

4-2 lød slutcifrene mellem Mainz og Hoffenheim efter gårsdagens opgør i Bundesligaen. Et resultat der sender sæsonens overraskelse direkte i historiebøgerne. Udover at understrege deres suverænitet som førerhold, skrev de sig samtidig ind som det kun tredje hold, der formår at vinde syv Bundesliga-kampe i træk. I 95-96 gjorde Bayern München det, og i 01-02 var det Kaiserslauterns tur.

Efter kampen var Mainz-træner, Thomas Tuchel, selvsagt en glad mand, og til Skysports havde han følgende kommentar:

– I første halvleg manglede vi selvtillid og selv efter vores 1-0 mål, manglede der stadig en del. Hoffenheim skabte problemer for os, men efter pausen spillede vi meget bedre og var en konstant trussel foran mål. Under kampen tænkte jeg ikke på rekorden, og selv nu er det faktisk ikke det helt store emne for mig.

Om succestræneren helt kan lade være med at spekulere over holdets præstation er nok tvivlsomt. Det er ved at være et par runder siden, at Mainz slog selveste Bayern München og endda på udebane, så rekord-præstationen er fuld fortjent. Mainz skal næste weekend forsøge at forlænge stimen til otte sejre, når de hjemme tager mod Hamburger SV.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder