El Chiringuitos kommentator Álex Silvestre var en glad mand, da Atlético scorede til 2-1 mod RB Leipig kort før lukketid og udbrød:
– Stop aldrig med at tro på det.
Og det var nøjagtigt det samme, som matchvinder José María Giménez sagde efter kampen.
Det samme gjorde hans forsvarsmakker Reinildo Mandava.
– Holdet stoppede aldrig med at tro på det, lød det fra uruguayaneren, mens Reinildo sagde:
– Man skal blive ved med at tro, tro og tro, indtil det er slut.
Atlético er kendt for at kæmpe indtil sidste slutfløjt, og måske det bliver årets CL-motto.
Atléticos næste CL-kamp er mod Benfica på da Luz i Lissabon i begyndelsen af næste måned.