Live – Mest populære fodboldnyheder

Niklas Gerster

Lørdagens engelske rygter

Der er aktivitet flere steder i defensiven hos Manchester United. Derudover er der nyt om Everton-ejerskabet, og så kan en gammel PL-kending være på vej retur. Her er lørdagens engelske rygter.

Manchester United har planer om at aflægge et bud på ny til Everton for deres 22-årige engelske forsvarsspiller Jarrad Brainthwaite. Dette er i lyset af, at deres nye unge forsvarsindkøb Leny Yoro har fået en skade, som formentlig holder ham ude resten af året. (Sun)

Det tyder dog på, at Manchester United får to andre defensive forstærkninger, da klubben er i en stærk dialog med den 24-årige hollandske forsvarsspiller Matthijs de Ligt og den 26-årige højreback Noussair Mazraoui fra Bayern München. (Sky Sports Germany)

Crystal Palace har afvist Newcastles andet bud på deres ombejlede 24-årige engelske forsvarsprofil Marc Guehi. Buddet var på cirka 433 millioner kroner, men de to klubber er dog fortsat i dialog. (Sky Sports)

Den amerikanske milliardær John Textor har afgivet et bud på Everton i forhåbningen om at blive majoritetsejer af klubben. (Guardian)

Crystal Palace er i dialog med Galatasaray omkring en sæsonlang låneaftale af deres tidligere kantspiller Wilfried Zaha, som forlod klubben på en fri transfer sidste sommer. (Guardian)

Leicester skulle dog også arbejde på en handel med den 31-årige ivorianer Zaha. (Athletic)

Wolverhampton har udset sig Ajax’ 20-årige portugisiske kantspiller Carlos Forbs som erstatning for hans 24-årige landsmand Pedro Neto, der nærmer sig et skifte til Chelsea. (Fabrizio Romano)

Championship-mandskabet Queens Park Rangers er interesserede i den 22-årige belgiske offensivspiller Koki Saito, som spiller for det belgiske hold Lommel. (West London Sport) 

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart