Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Zass

Long time no see: Store CL-hold skal slås om trofæet - PL-kæmpes hævn?

Fem hold får CL-comeback efter mere end 10 års fravær i årets Champions League, og to hold spiller CL for første gang.

These are the Champions. 

Så er der Champions League igen. 

Og hvilken turnering, der venter forude. 

Tilmed med en gammel kending, der vandt turneringen på De Kuip i Rotterdam i 1982: engelske Aston Villa med Unai Emery ved roret. 

Villa slog Bayern 1-0 i finalen på mål af den brølstærke centerforward Peter Withe. 

I den efterfølgende sæson røg man ud til Juventus i kvartfinalen. 

Villa møder minsandten begge hold i årets CL, og de to CL-giganter skal begge en tur forbi Villa Park. 

Bayern og Villa brager sammen på Villa Park den 2. oktober, mens Juventus er i Birmingham den 27. november, hvor Villa har revanche til gode fra 80'erne. 

Emerys drenge starter årets CL-sæson den 17. september på Stade de Suisse Wankdorf i Bern, hvor de schweiziske mestre Young Boys tager imod. 

Den 22. oktober byder englænderne Bologna op til dans på Villa Park, mens man to uger senere skal til Belgien, hvor de belgiske mestre Club Brugge er værter for Emerys tropper. 

Den 10. december skal man til Leipzig, hvor Yussuf Poulsens RB Leipzig venter.

Den 21. januar skal man til det sydfranske, hvor AS Monaco venter i fyrstedømmet. 

29. januar er der britisk derby mod Celtic på Villa Park. 

De slovakiske mestre Slovan Bratislava er også tilbage i CL efter 48 års fravær. 

Dengang røg de slovakiske mestre ud til Derby County i første runde. 

I år skal Slovan op blandt andet op mod Manchester City, AC Milan, Atlético Madrid og Bayern München.

Sidste års vinder af den østrigske Bundesliga Sturm Graz er med for første gang siden 2000/2001-sæsonen, hvor østrigerne var i pulje med Galatasaray, Rangers og CL-deltager i år, AS Monaco. 

Man gik videre til mellemgruppespillet, hvor man kom i gruppe med Valencia, Manchester United og Panathinaikos. 

Sturm vandt to gange, begge mod grækerne, men det rakte ikke til kvartfinale-avancement. 

Valencia og United toppede gruppen foran østrigerne og grækerne. 

De østrigske mestre møder i år hold som Dortmund, RB Leipzig, Lille, Girona og Atalanta. 

Så er der Sparta Prag, der sidste år mødte FCK i CL-kvalens tredje runde. 

Sidst, man var med, var tilbage i 2005/2006-sæsonen, hvor man var i pulje med Arsenal, Ajax og Thun. 

Desværre for tjekkerne endte det med tidligt exit og kun to point. Thun tog tredjepladsen, Ajax andenpladsen, og The Gunners førstepladsen. 

Sparta Prag møder blandt andet Manchester City, Atlético Madrid, Inter, Bayer Leverkusen og en gammel kending i skikkelse af Brian Priske, der førte Sparta til mesterskabet sidste år. 

Så er der Stuttgart, der er tilbage efter 14 års fravær. 

Tyskerne tog andenpladsen i en pulje med Sevilla, Unirea Urziceni og Rangers, inden man røg ud i ottendedelsfinalen til Barcelona. 

Stuttgart skal blandt andet møde Real Madrid, Juventus, Atalanta, PSG og naboerne Young Boys, mens man også brager sammen med Sparta Prag og Slovan Bratislava. 

Tre hold, der ikke har spillet CL i sammenlagt 81 år.  

Italienske Bologna har ikke været med siden 1964, hvor man røg ud til de belgiske mestre Anderlecht i indledende runde. 

Bologna røg ud på reglen om udebanemål. 

Italienerne skal i år op mod Liverpool på Anfield, Villa på Villa Park, AS Monaco på Dall'Ara, Dortmund i Italien og skal to gange til Lissabon mod Benfica og Sporting. 

Slutteligt debuterer franske Brest og spanske Girona i Europas fineste klubturnering. 

Brest kom på tredjepladsen i Frankrig efter PSG og AS Monaco, mens Girona blev 3'er efter Real og Barcelona. 

Franskmændene skal blandt andet op mod Barcelona og Real Madrid, mens man også krydser klinger med Sparta Prag og Sturm Graz. 

Girona, der er ejet af City Football Group, der ejer hold som Manchester City, skal op mod hold som PSG, Liverpool, AC Milan og Arsenal. 

Spanierne brager også sammen med Slovan Bratislava og Sturm Graz.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER