Liverpool vil købe dyr forsvarsspiller til sommer
Den engelske landsholdsspiller Marc Guehi er på blokken hos Liverpool i sommerens transfervindue.
Marc Guehi spiller til dagligt for Crystal Palace, men det ser ud til, at det kun er et spørgsmål om tid, før han skal til en større klub.
Forsvarsspilleren er også med på det engelske landshold, og han har vist sig frem på et meget højt niveau, som har gjort andre klubber interesserede i ham.
Tidligere har Manchester United især været nævnt som bejler til den engelske forsvarsspiller, men nu skriver Mirror Football, at Liverpool meget gerne vil have ham.
Crystal Palace har godt nok sat et prisskilt på Guehi på hele 580 mio. kroner, men ifølge mediet skræmmer det ikke Liverpool. De skulle være klar til at betale den pris til sommer.