Liverpool tilbagekalder stortalent og sender ham på ny rejse
Liverpool vælger at afbryde Stefan Bajcetic’ lejeaftale med RB Salzburg for i stedet at sende ham en tur til hjemlandet, Spanien, og Las Palmas, hvor han skal spille resten af sæsonen.
Sådan lyder det The Athletic-journalisten James Pearce.
Stefan Bajcetic blev hentet til Salzburg af den tidligere Liverpool-assistenttræner, Pep Lijnders, men han er siden blevet fyret, og det har betydet væsentlig mindre tid til Bajcetic.
Nu skal den 20-årige midtbanespiller i stedet en tur til Las Palmas og ifølge James Pearce, vil aftalen med den spanske klub blive færdiggjort i løbet af 24-28 timer.
James Pearce slutter af med at fortælle, at både Getafe og Porto forsøgte at overbevise Bajcetic og Liverpool om, at han skulle skrive til dem i stedet, men valget faldt på La Ligas øjeblikkelige nummer 15.