Liverpool står klar med 820 millioner kroner til januar: Sådan skal de bruges
Liverpool fører Premier League med ni point ned til nærmeste konkurrent, men alligevel vil de på transfermarkedet til januar og forstærke truppen.
Det engelske medie Teamtalk skriver, at Liverpool har afsat 820 millioner kroner til transfervinduet, der åbner om under en måned, og her er der budgetteret med, at de skal købe to spillere.
Ifølge mediet er der tale om venstrebacken Milos Kerkez fra Bournmouth og den defensive midtbanespiller Martin Zubimendi, som de også prøvede at købe fri fra Real Sociedad i sommers.
21-årige Milos Kerkez har været en stor profil for Bournemouth i denne sæson, hvilket han kronede med at komme på scoringstavlen, da de slog Wolverhampton i Premier League i sidste weekend.
25-årige Martin Zubimendi har fortsat sit høje niveau for Real Sociedad, hvor han stadig ligger som styrmanden på holdets midtbane.