Liverpool-spiller ville væk i januar: Klubben gav ham ikke lov
Liverpool ville ikke tillade en af holdets offensive spillere at skifte klub i januar.
I januars transfervindue var der nogle spekulationer omkring Liverpools Darwin Nunez, der blev sat i forbindelse med et skifte væk fra den engelske storklub.
Uruguayanerens rolle på holdet var ikke længere så stor, og han skulle også selv have været interesseret i at komme videre, så han kunne få noget mere spilletid.
Der var bl.a. vedvarende rygter om, at den saudiarabiske klub Al-Hilal var meget interesseret i ham, og de skulle også have været klar til at smide et stort beløb på bordet for ham i januar, skriver Football Insider.
Mediet skriver dog, at Liverpool valgte at blokere et skifte, så Nunez ikke kom afsted, og det skulle have gjort spilleren meget utilfreds, da han selv så det som en rigtig god mulighed for ham.