Liverpool siger nej: Vil ikke betale kæmpe beløb for stjerneangriber
Det ser ikke ud til, at Liverpool kommer til at forstærke sig med deres ønskespiller.
Der har været en del spekulationer om, at Liverpool er på jagt efter en ny angriber den kommende sommer, og der har været nævnt flere navne.
På det seneste har det dog været Newcastles svenske angriber Alexander Isak, der har været nævnt igen og igen, og interessen har set ud til at være reel nok.
Der har endda været historier fremme om, at Liverpool skulle være klar til at slå deres egen transferrekord for at få fingrene i Isak, men nu ser det dog ud til, at det ikke kommer til at ske.
The Athletic skriver nemlig, at Newcastle skulle kræve hele 1,3 mia. kroner for at sælge Isak, men det skulle Liverpool dog have afvist at betale, skriver mediet.
Derfor tyder alt på, at Liverpool nu er nødt til at kigge efter deres nye angriber et andet sted.