Liverpool sælger dyr stjerne til sommer: Kræver 485 millioner kroner for ham
Den 25-årige uruguayanske angriber Darwin Núñez ligner mere og mere en færdig mand i Liverpool efter denne sæson.
Núñez er ikke blandt Arne Slots foretrukne spillere, og derfor bliver det ikke til meget spilletid for angriberen.
Det er dog heller ikke fordi, at Darwin Núñez brænder banen af, når han får spilleminutter for Liverpool i denne sæson, og senest brændte han en stor og afgørende chance mod Aston Villa, der potentielt kunne have givet Liverpool sejren.
Derfor skulle Arne Slot og Liverpool efter sigende også have mistet tålmodigheden med uruguayaneren, og skulle være parate til at sælge ham til sommer.
Sådan lyder meldingen fra mediet TBR Football, der dog også melder, at Liverpool har tænkt sig at kræve mange penge for den 25-årige angriber.
Ifølge TBR Football forlanger Liverpool omkring 485 millioner kroner for Darwin Núñez, da klubben ikke er interesseret i at miste alt for mange penge på angriberen, som Liverpool betalte omkring 635 millioner kroner for tilbage i 2022.
Darwin Núñez blev sat kraftigt i forbindelse med et skifte til saudiarabiske Al-Nassr i januar-transfervinduet, og på grund af angriberens høje pris kan det meget vel ende med et skifte til Saudi-Arabien for Núñez.
Liverpool-angriberen har kontrakt med klubben frem til sommeren 2028.