- Liverpool-managerkandidat? Han er bedre end Jürgen Klopp
Liverpool lader til at overveje at gøre Sporting-træner Ruben Amorim til The Reds' kommende manager.
Der har i lidt over en måneds tid været meldinger om, at Amorim er i Liverpools søgelys, og at man jagter portugiseren.
The Reds skulle have kontaktet Sporting og spurgt ind til portugiserens situation.
Bliver Amorim hyret, forventer det 28-årige Liverpool-midtbaneemne João Palhinha, der har sin daglige gang i Fulham, at Amorim kan blive en succes.
Palhinha udtaler til Daily Mail, at Amorim ikke er en ringe kandidat til at tage erstatte Klopp.
- Hvis Ruben Amorim skriver under med Liverpool, er jeg ikke i tvivl om, at de vil synes om hans personlighed. Jeg synes, at han er et fremragende bud på en erstatning for Klopp, men vi ved ikke, hvad der kommer til at ske.
- Det virker tydeligt, at han en dag kommer til at træne på et højere niveau.
- Vi kan ikke 100 % sammenligne Sporting med en topklub i verden som Liverpool, men der er også masser af pres, når man træner et stort hold i Portugal.
- Hvis jeg skal sammenligne Rubens hold med nogle, bliver det formentlig Xabi Alonsos Bayer Leverkusen på grund af den måde, de kan lide at have bolden på.
Amorim og Sporting fører den portugisiske liga med fire point ned til Benfica på andenpladsen med seks runder igen.
Sporting har en kamp i hånden.