Liverpool var ifølge klubbens nye manager Arne Slot nat og dag i eftermiddagens opgør mod Ipswich Town på Portman Road.
Den tidligere Feyenoord-træner siger til TNT Sports om Liverpools spil i dagens kamp:
– Det afhænger af hvilken halvleg, vi taler om. De var godt med i første halvleg. Anden halvleg var en fryd at se.
– Det første, jeg sagde i pausen, var, at vi ikke skal tale taktik, hvis vi taber så mange dueller. Vi havde brug for Konaté, så vi kunne vinde dueller i luften mod Ipswich’ 9’er. De spillede 1 mod 1 over hele banen i første halvleg.
– Det var taktisk, vi tog Quansah ud i halvlegen. Jeg så ikke mine spillere kæmpe for det særlig meget i første halvleg, vi tabte for mange dueller på lange bolde, som vi vandt i anden. Vi spillede god fodbold i anden halvleg. Vores spillere tabte for mange dueller i første halvleg.
I næste uge venter Brentford på Anfield i et brag af en debut for hollænderen.
– Jeg ser virkelig frem til at spille på Anfield. Jeg prøvede det i sidste uge mod Sevilla.