Liverpool-manager: Forhåbentlig forlænger han!
Den egyptiske stjerne Mohamed Salah har været en vigtig brik på Liverpools hold i en del sæsoner efterhånden, og selvom han fylder 33 år til sommer, fortsætter han med at imponere.
Salah har scoret i de seneste otte kampe på stribe for Liverpool, hvor det i alt er blevet til ni mål, ligesom han også har lavet fire assists.
Hans kontrakt med klubben står til at udløbe efter denne sæson, og der er endnu ikke kommet noget på plads om hans fremtid.
Klubbens manager Arne Slot håber på en forlængelse med egypteren, men han er godt klar over, at det kan blive dyrt, når han er i så god form i øjeblikket.
- Hvis Salah gør det rigtig godt, så bliver han dyrere. Hvis han ikke spillede så godt, ville vi måske overveje, om vi ville have ham til at forlænge. Forhåbentlig forlænger han, siger Slot.