Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Rasmus Arvad Christensen

Liverpool-legende: Denne United-stjerne ville jeg ønske var Liverpool-spiller

Jamie Carragher har udpeget Manchester United-stortalentet Kobbie Mainoo som den United-spiller, han ville ønske, spillede for Liverpool.

Manchester United har haft en svær sæson, hvor den engelske storklub blandt andet har tabt 11 ud af 29 Premier League-kampe, hvilket placerer klubben på sjettepladsen i Premier League.

Flere af Uniteds store stjerner har skuffet i denne sæson, og har generelt leveret svingende præstationer gennem sæsonen.

Dette er dog ikke tilfældet for den 18-årige engelske midtbanespiller, Kobbie Mainoo. Den unge englænder har fået sit store gennembrud i denne sæson, og har bidt sig fast i startopstillingen med sine flotte præstationer.

Mainoo anses i øjeblikket som en nøglespiller i Manchester United, og midtbanespilleren har nu også modtaget store roser fra Liverpool-legenden Jamie Carragher, som gerne ville have, at Kobbie Mainoo spillede for Liverpool.

Carragher blev spurgt om, hvilken spiller han gerne ville have fra Manchester Uniteds trup, og her svarede han følgende:

- Jeg tror nok, jeg ville tage den unge knægt Mainoo. Hans alder, for det første, og så synes jeg, at han ligner en superstjerne, og han kunne sagtens gå hen og blive en rigtig superstjerne.

- Jeg tænker Mainoo til den centrale midtbane. Ja, jeg ville gå med ham, bare på grund af hans alder, siger Jamie Carragher ifølge Mirror.

Kobbie Mainoo har foreløbigt været involveret i 21 kampe for Manchester United i denne sæson, og krydrede i øvrigt sin flotte sæson med at debutere for det engelske A-landshold i den forgangne landsholdspause.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER