Liverpool kan ende med at sælge kantspilleren, som de helst vil beholde
Der har været meget virak omkring den 22-årige Harvey Elliott og fremtiden i Liverpool. Den prominente engelske U21-landsholdsspiller er blevet kædet kraftigt sammen med et skifte til RB Leipzig, men nu kommer der nyt i sagen.
For Liverpool vil egentlig helst beholde den engelske kantspiller, trods den store interesse fra andre klubber, herunder fra Bundesligaen. Dét fremhæver journalisten, Ben Jacobs, som nævner, at ‘Liverpool helst vil have, at Elliott bliver, da han fortsat er en værdsat spiller i truppen’.
22-årige Harvey Elliott har tidligere gjort det klart, at han ønsker mere kontinuerlig spilletid. Og netop det synes svært i Liverpool, hvor offensive profiler som Florian Wirtz og Hugo Ekitike er blevet hentet til Anfield denne sommer.