Liverpool jagter dobbelt forstærkning i fransk storklub
Den engelske storklub har to spillere på blokken fra Lyon.
Den franske storklub Lyon er havnet i alvorlige økonomiske problemer, og det er noget, de skal have rettet op på i den kommende tid.
En måde at gøre det på er ved at sælge nogle af deres profiler, og det er også forventet, at de kommer til at sige farvel til nogle af dem.
Der har i noget tid været historier om, at den engelske storklub Liverpool er interesseret i Rayan Cherki, og et salg af ham ville kunne indbringe nogle millioner i den trængte franske klubkasse.
Nu skriver Fichajes dog, at det ikke kun er Cherki, Liverpool er interesseret i. De skulle også være interesseret i Malick Fofana, og grundet den økonomiske situation skulle Lyon være åben for at sælge dem begge.