Liverpool holder godt øje med PSG´s franske kæmpetalent
Paris Saint Germain er efterhånden kendt for at spendere store summer på diverse spillere. Etablerede stjerner som Neymar, Mbappe og Kolo-Muani er alle de seneste år blevet hentet for mange hundrede millioner kroner.
PSG har dog også været gode til at bruge penge på lidt mere ubeskrevne blade som fx Bradley Barcola og Desire Doue, som de i sommer hentede til en samlet pris i nærheden af 100 millioner euro.
Sidstnævnte Desire Doue har dog ikke set meget spilletid i denne sæson trods det store prisskilt på 50 millioner euro, og dermed er der begyndt at komme usikkerhed omkring hans fremtid i klubben.
Nu melder Anfield Watch, at Liverpool holder godt øje med den unge franskmand og hans situation. De håber på måske at kunne lokke Doue der nok ikke er helt tilfreds med mængden af spilletid.
Doue er primært kantspiller, en position hvor Liverpool meget snart får brug for gardering med uvisheden omkring Salahs fremtid.