Liverpool får lang næse - kæmpe stjerne tæt på skifte til PSG
Paris Saint-Germain nærmer sig med hastige skridt en aftale med Napoli, der sender Khvicha Kvaratskhelia til den franske hovedstad.
Det melder det franske medie Foot Mercato.
Napolis cheftræner, Antonio Conte, smed en bombe, da han fortalte, at Khvicha Kvaratskhelia havde bedt Conte og Napoli-ledelsen om at blive solgt i dette transfervindue.
Siden er det gået stærkt, hvor klubber som PSG og Liverpool har været særdeles interesserede i den 23-årige kantspiller.
Ifølge flere medier er PSG dog noget længere i forhandlingerne med Napoli, end det kan siges om Liverpool, og derfor virker det mest sandsynligt, at Khvicha Kvaratskhelia fremover skal spille i Frankrig.
Det forlyder, at Napoli kræver op mod 600 millioner kroner for Khvicha Kvaratskhelia, mens PSG øjeblikkeligt har budt lige under 450 millioner kroner.