Liverpool har blandet sig i kampen om to af Manchester Uniteds største transfermål denne sommer. Den engelske storklub forsøger angiveligt at overhale rivalerne i jagten på både Joao Gomes og Manu Koné, som begge er udset til at styrke midtbanen på Old Trafford, skriver Globo.
Liverpool har allerede taget kontakt til Wolverhampton omkring Joao Gomes. Den brasilianske midtbanespiller er blevet et attraktivt navn på markedet, efter at Atletico Madrids forsøg på at hente ham faldt sammen.
Wolves vurderer Gomes til omkring 38 millioner pund, og Liverpool undersøger nu mulighederne for at sikre sig den 25-årige profil foran Manchester United. Gomes har imponeret i Premier League med sin energi, duelstyrke og evne til at dække store områder på midtbanen. Kvaliteter som både Liverpool og United efterspørger.
Samtidig holder Liverpool øje med Manu Koné, som også er på Manchester Uniteds ønskeliste. Den franske midtbanespiller tilhører Roma, og den italienske klub skulle være klar til at sælge ham for omkring 47 millioner pund.
Liverpool og Manchester United har ofte kæmpet om de samme profiler, og denne sommer ser ingen af klubberne ud til at ville give sig. Begge klubber ønsker at styrke midtbanen markant, og Joao Gomes samt Manu Koné kan derfor blive centrum for en direkte transferduel mellem de to Premier League-giganter.






























