Liverpool og Bayern München kæmper om tyskers underskrift
Joshua Kimmich har i en del sæsoner været en stor profil for Bayern München, som han skiftede til tilbage i 2015.
Den tyske midtbanespillers fremtid i klubben er dog tvivlsom. Kimmichs kontrakt med Bayern München udløber nemlig efter denne sæson, og hvis den ikke bliver forlænget, kan han forlade klubben på en fri transfer til sommer.
Hos Bayern München har de ikke lagt skjul på, at de meget gerne vil forlænge aftalen med Kimmich, men den tyske stjerne skal træffe en beslutning, for der er også andre klubber, der har været meldt interesseret.
Tidligere har både Manchester City, Barcelona og Real Madrid været sat i forbindelse med Kimmich, men nu skriver Bild, at Liverpool viser interesse for midtbanespilleren, og det ser derfor ud til, at det lige nu er dem, der slås med Bayern München om hans underskrift.