Liverpool-anfører har ikke travlt med sin beslutning: Nyt inden sæsonafslutning
Den hollandske forsvarsspiller Virgil Van Dijk har været en stor profil for Liverpool i en del sæsoner efterhånden, men det kan dog snart være slut.
Efter denne sæson har den rutinerede anfører nemlig kontraktudløb med Liverpool, og hvis den aftale ikke bliver forlænget, kan han forlade klubben på en fri transfer til sommer.
Der har været en del rygter om fremtiden for den hollandske stjerne, hvor andre klubber har været meldt interesseret i ham, mens Liverpool også gerne ville forlænge.
Der kan dog gå noget tid, før fremtiden for Van Dijk er på plads. Hollænderen vil nemlig ikke selv love en afklaring lige her og nu.
- Inden sæsonafslutningen kommer der nyheder. Så længe jeg er fuldt engageret, og har mit fulde fokus på opgaven foran mig, er dét det vigtigste. Det er sådan, jeg er, lyder det fra Van Dijk.