Lindstrøm-position i fare! - Everton-komet kan overhale danskeren
Det har ikke just været en dans på roser for danske Jesper Lindstrøm i den første tid hos The Toffees på Goodison Park. Danskeren har blandt andet været udeladt for truppen grundet sygdom og har også haft manglende spilletid i den blå trøje.
Som om danskeren ikke havde det svært nok i forvejen, kan mediet, Everton News, berette om, at en ung Everton-teenager kan være på vej til at overtage Lindstrøms plads i fremtiden.
Evertons U21-træner, Paul Tait, beskriver teenageren, Omari Benjamin, der sprudler for tiden for Evertons U21-hold efter 2 mål i Merseyside-sejren over Liverpool:
- Han vil fange overskrifterne, og de to mål er virkelig gode for ham. Han spillede som en 9'er gennem midten for os, og hans arbejdshastighed var igen fremragende, og han fik sine belønninger"
Ifølge Everton News kan Lindstrøms position være i fare, idet “det måske nu er det perfekte tidspunkt for Dyche at ringe til Benjamin”. Derfor bør Lindstrøm altså efter sigende kigge sig over skulderen.