Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Niklas Gerster

Ny Lindstrøm-nedtur: Undskylder til fans

Det kører ikke for Jesper Lindstrøm i Everton for tiden. Nu undskylder han til fansene, efter at han blev en af syndebukkene i Carabao Cup-exit.

Det kører ikke ligefrem som smurt for den danske midtbanespiller Jesper Lindstrøm i Everton. Sean Dyches mandskab har fået en frygtelig sæsonstart, og Lindstrøm har været meget skuffende.

Og hos lokalmediet Everton News sætter de netop fokus på den 24-årige offensivspiller, som for nyligt havde et forfærdeligt indhop i Evertons exit fra Carabao Cuppen imod Southampton.

Mediet beretter, at Lindstrøm efter sin indskiftning i det 76. minut havde to gyldne målchancer, hvor han burde have lukket opgøret, som på det tidspunkt stod 1-1.

Men danskeren tøvede i begge situationer, og forspildte de store muligheder. 

Og han blev således syndebukken for, at Everton efterfølgende blev ekspederet ud ved at tabe straffesparkskonkurrencen, hvor Lindstrøm dog scorede på sit straffe.

Lindstrøm var tilmed efterfølgende ude og undskylde overfor fansene på hans egen Instagram-konto, hvor han skriver følgende:

- Det er ikke let for nogen i øjeblikket, og i går var det ikke min dag foran målet, men jeg lover, at vi vil arbejde hårdt og gøre alt, hvad vi kan for at få pointene og sejrene!

Everton-fans kommer dog med overvejende positive og opmuntrende kommentarer til Lindstrøm i kommentarfeltet på opslaget.

Og hos Everton News henleder de da også opmærksomheden på, at det ikke er overraskende, at Lindstrøm mangler selvtillid med tanke på hans negative ophold hos Napoli.

Desuden henviser mediet til, at manageren Sean Dyche mest af alt er årsagen til, at det ikke kører for Lindstrøm, da han ikke har haft historik for at forløse mange af klubbens offensivspillere.

Hertil nævner de, at Graham Potter som er blevet sat i forbindelse med Everton-jobbet, måske kunne være en nøgle til, at Lindstrøm forløses mere i Everton.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER