Live – Mest populære fodboldnyheder

Redaktionen

Leeds kunne ikke uden Schmeichel

En skade holder målmanden ude, mens afløseren blev skudt grundigt i sænk i aftes.

Leeds, uden en skadet Kasper Schmeichel, mødte i går Barnsley på udebane. Afløseren på målmandsposten Shane Higgs havde på forhånd erklæret, at han ville spille sin chance i danskerens fravær, og gjorde det glimrende i weekenden. I aftes gik det til gengæld helt galt, da Leeds blev sendt hjem med et 2-5 nederlag i The Championship.

Udeholdet tog ellers føringen efter blot tre minutter, men Barnsley udlignede inden pausen. I anden halvleg ramlede tingene så for Leeds, der indkasserede fire mål blandt andet et selvmål. Higgs roses af BBC for et par gode indgreb, men vil næppe glæde sig over en statistik, der siger at Barnsley lavede fem mål på syv afslutninger. Dermed er vejen tilbage i målet nok blevet en del kortere for Schmeichel.

I Middlesbrough kunne Brian Jensen ikke forhindre hjemmeholdet i at vinde 2-1 over Burnley, mens Jens Berthel Askou fra bænken måtte se Norwich tabe 1-3 til Doncaster. Portsmouths problemer fortsatte da Crystal Palace hjemme vandt 4-1, dermed har nedrykkerne fra Premier League endnu ikke vundet en kamp i denne sæson.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder