Lazio-fans må vente på dansker: Sådan ser planen ud
Den 23-årige kantspiller har måtte arbejde individuelt og misset store dele af sommerforberedelserne, og derfor har træner Maurizio Sarri og klubben valgt at give ham længere tid til at genvinde formen. Planen er, at Isaksen først skal være tilbage i truppen efter landskampspausen i september. Det skriver Goal.
Det betyder, at han sidder over mod Como og Verona og tidligst kan gøre comeback i tredje spillerunde.
Lazios udmelding om truppen er foreløbig, da klubberne indtil transfervinduets lukning kan ændre i deres lister fra kamp til kamp. Det er derfor ikke en permanent udelukkelse, men et udtryk for, at Isaksen endnu ikke er klar fysisk.
Sarri ser fortsat potentiale i danskeren, men har understreget, at spilletid kun gives til spillere, der kan levere den nødvendige intensitet og disciplin i hans system. Imens har konkurrenterne i offensiven, heriblandt Cancellieri og Pedro, allerede taget deres første skridt i sæsonen.