Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Ehmsen

Lang proces: Real Madrid arbejder på endnu en kæmpe transfer efter Mbappé

Den spanske storklub er allerede i gang med at forberede klubbens næste store handel.

Real Madrid har jagtet Kylian Mbappé gennem flere år, og efter det er lykkes er fokuset nu rettet mod den næste stjernespiller, nemlig Florian Wirtz fra Bayer Leverkusen. 

Sådan lyder analysen fra den store spanske avis Marca. 

Hvis man går ind på den fodboldsiden Transfermarkt, kan man se, at Real Madrid har tre af verdens fire mest værdifulde spillere i form af Jude Bellingham, Vinicius JR og Kylian Mbappé. Det er kun Erling Haaland, der kan blande sig med Real Madrid-stjernerne, der ifølge den tyske side alle har en værdi på 1,35 milliarder kroner. 

Real Madrid har dog ikke nok af offensive stjerner, for Marca har senest skrevet, at Real Madrid har arbejdet i månedsvis på at hente Florian Wirtz i Bayer Leverkusen i sommeren 2025. 

Sagaen omkring Kylian Mbappé var langtrukkent, men det holder ikke Real Madrid fra at begynde en ny. 

Tyske Florian Wirtz har været en af de varmeste spillere i Europa i denne sæson, hvor han var en af hovedaktørerne bag det historiske Bayer Leverkusen-hold, der blandt andet vandt Bundesligaen. 

Florian Wirtz bliver formentlig ikke en billig herre for Real Madrid, eller en anden klub for den sags skyld, da den 21-årige landsholdsspiller har kontrakt med Bayer Leverkusen indtil sommeren 2027.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER