Lang næse til Manchester City og Arsenal - Bayern München er sikre på kæmpestjerne
Det ser ikke ud til, at det lykkes at vriste ham væk fra Tyskland for en af de to engelske klubber.
Jamal Musiala er hurtigt blevet en af de mest eftertragtede spillere i Europa. Bayern München-stjernen har været intet mindre end fremragende både på klub og landsholdet.
Det er derfor ikke så overraskende, at der er flere af Europas bedste klubber, der har været på udkig efter den 21-årige midtbanespiller.
Ifølge mediet Metro ender alle andre end Bayern München dog med en lang næse. For selvom klubber som Manchester City og Arsenal banker på, så beskrives Bayern München som “særdeles optimistiske” omkring muligheden for at Musiala forlænger sin kontrakt med det tyske storhold.
Jamal Musiala kom til Bayern München fra Chelsea tilbage i 2019, og hans nuværende kontrakt løber indtil sommeren 2026.