Landsholdsklar?-Ung dansk målræv scorer hattrick på 8 minutter!
Et navn som danske fodboldfans nok snart burde lære meget bedre at kende, er 21-årige Mika Biereth.
Biereth skiftede i vintertransfervinduet Sturm Graz ud med AS Monaco, efter at have været udlejet fra Arsenal. Transfersummen lød på 13 millioner euro, en pris der kan vise sig at være noget af et røverkøb.
Biereth er nemlig kommet rigtigt flot fra start i det franske, hvor det blev til en scoring i angriberens flot anden optræden for Monaco.
Lørdag skulle Biereth så udbygge det målsnit noget så markant.
Monaco skulle møde Auxerre i en hvad der lignede en overkommelig hjemmekamp i Ligue 1. Helt nemt skulle det dog ikke blive, og ved halvlegen var gæsterne foran 1-2. Det var dog ikke noget danske Mika Biereth gad lægge navn til og da kampen havde rundet 65 minutter, stod den 4-2 til Monaco med et hattrick fra den unge dansker. Biereth scorede i henholdsvis 57, 63 og 65 minut, hvilket vil sige at han blot brugte otte minutter på at fuldføre hattricket.
4-2 blev også kampens resultat.