LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

Lampard hylder tidligere FCM-talent! Han bliver kun bedre

Den 25-årige tidligere FCM-midtbanespiller Victor Torp har gang i en fremragende tilværelse i engelske Championship, hvor han bliver trænet og rost for sin udvikling af selveste Frank Lampard.

- Det er han (Ved at nå nye højder red.), og han laver alle typer mål. Han hæver sit niveau. Jeg var vild med hans mål imod Birmingham, hvor han måtte sprinte 60 meter for at følge med i spilsituationen. Han er en spiller, som vi har kigget på teknisk, og også i forhold til hans træningsevner og mentalitet. Vi føler, at han er en spiller, der virkelig vil arbejde hårdt, og han er nem at arbejde med, fordi han er så opsat på at forbedre sig og på at lytte og lære. Han bliver bare bedre. Han er bare en utrolig klog, teknisk spiller, der kommer godt rundt på banen, og han har alle de attributter, som kendetegner en all-round-midtbanespiller.

Sådan lyder de flotte ord hos lokalmediet CoventryLive om det tidligere FC Midtjylland-midtbanehåb Victor Torp fra midtbanelegenden og Coventry-manager Frank Lampard.

Og 25-årige Torp har da også fået sig en fremragende start på sæsonen, hvor han i syv ligakampe allerede har lavet fem scoringer, og Coventry ligger samtidigt på 2. pladsen i Championship.

Torp er dermed allerede godt på vej imod at overgå sine offensive bidrag fra sidste sæson i Coventry, hvor han lavede seks mål og fire assist i løbet af 36 ligaoptrædener.

Og Torp roses nu altså af en fodboldspillets største legender Frank Lampard, som Torp nu virkelig kan læne sig opad i forhold til at videreudvikle sine midtbanefærdigheder.

Torp forlod FC Midtjylland tilbage i 2021, hvor han først var på ophold hos Kortrijk i Belgien samt Sarpsborg i Norge, inden turen altså gik til den stærke liga i Championship. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder